om Øster Uttrup

                      Lidt om Øster Uttrup 

   Øster Uttrup er en lille landsby beliggende i Aalborg Øst, tæt på Limfjorden med omkring 160 husstande. Landsbyen grænser op mod dyrkede landbrugsarealer og mod øst en mindre skov.  Store dele af de omgivende landbrugsarealer er inddraget til beboelse eller råstofgravning. Denne udvikling har betydet at der kun er få landbrugsejendomme tilbage. Der iblandt en rideskole. Byen ligger på en del af et bakkedrag. Fra nordøst skærer en slugt sig fra Limfjordsengene ind i bakken og deler byen i to dele. Slugten giver byen sit særlige præg. I bunden ligger gadekæret med parkanlæg. I den nordlige ende, er store gårde og nyere huse langs Vejrholm.  Den største del af landsbyens bebyggelse ligger i den sydlige område, med en blanding af  ældre huse, villaer og tidligere landarbejderboliger samt få gårde. De fleste huse i byen er bygget omkring år 1870-1900. Der er enkelte mindre erhvervsvirksomheder i byen. Byens varetegn er “neget” – en skulptur der er hugget ud i granit – placeret  i den nordlige ende af gadekæret. Det er skænket af Tuborgfonden med hjælp fra den lokale borgmester og rådmænd.

 Vi har også vores egen Nationalsang  – læs teksten og hør melodien her, så du kan synge med til næste arrangement i byen.

Der er også et møntfund her i området. Her er et uddrag fra historiebogen. 

Findestedet var ved Landsbyen Øster Uttrup, der ligger 5 Kilometer, og ikke halvanden Fjerdingvej, Øst for Aalborg. Peder Vognsen er optaget i Mandtalslisten her 1710 som Fæstegaardmand paa Aalborg Helligaandsklosters Gods. Derimod lader selve Findestedet sig næppe paavise mere. Udskiftningen har siden slettet alle gamle Skel, og Peder Vognsen har maaske selv sløjfet den Høj, hvorpaa han og før ham vel ogsaa hans Fædre efter god, gammel Skik ofrede Høstens sidste Neg til Gaardboen. Beretningen om, at Vinden blæste de tynde Mønter rundtom paa Marken, er ligesaa utrolig som Bircherods Fortælling (S. 31), at de kan flyde paa Vandet. I Følge P. C. Knudsen, Aalborg Bys Historie (I 1931 S. 159) hed Borgmesteren ikke Mathias Lund, men Mathias Juel. Han sad i Embedet 1713-29, og Møntskatten naaede først 9 Aar efter Fremdragelsen til sin rette Plads. I Møntkabinettet sammenlagdes Brakteaterne fra Aalborgfundet og Uttrupfundet; de lader sig følgelig ikke mere adskille.